Snesikker 

Få gode råd om hvad du bør være ekstra opmærksom på, når det er vinter og hvad det er en god idé at huske på, når du færdes i sne og kulde.

  • Husk salt og grus

    Husk at salte og gruse alle udendørs arealer, hvor der kan være gående eller cyklister. Også mellem kl. 16 og kl. 7, hvis det fx er en virksomhed, som kører produktion om aftenen.

  • Istapper

    Hold øje med istapper i forbindelse med tøbrud. Sæt skilte op, sæt sedler på uhensigtsmæssigt parkerede biler og afspær fortove/cykelstier/vejbaner i det nødvendige omfang – før istapperne begynder at falde ned.

  • Sne og cyklister

    Cykelstierne kan være meget glatte. Derfor bør du tage ekstra hensyn og holde en god afstand, da bremselængden øges.

    Det er nemmere at falde, når der er glat. Derfor er det en rigtig god ide at bruge cykelhjelm.

    Et par ekstra tip:
    Måske står cyklen bedre fast, hvis du lukker lidt luft ud af dækkene? Og måske skulle du overveje nogle kraftigere ”vinterdæk”?

  • Sikkert fodtøj

    Vælg udendørs fodtøj med omhu. Sko med skindsåler og høje hæle duer ikke i is og sne –  og så bliver de desuden ødelagt. Tag i stedet de pæne sko med i tasken og brug gummisko, med brede/skridsikre såler udendørs, så du ikke glider.

  • Sne på loftet
    Når det både sner og blæser, skal du huske at tjekke loftet for fygesne.
  • Grus- og saltlager

    Opbyg et lille lager af grus & salt. Og gør det i god tid, dvs. før alle andre begynder at købe ind i store mængder. Så undgår du at løbe tør.

Er skaden sket?

Akut skadehjælp